Logo

Temafest

Temafest ideer – Vores guide til den gode temafest

Skal du holde fest, og har du overvejet at peppe festen op som en temafest? Vi har lavet en guide til dig, hvor du kan få inspiration til forskellige temafest ideer. Temafester handler om at have det sjovt og give den ekstra gas. Der er intet, der er pinligt til temafester.

Vi går igennem temaer med kostumer, udklædning og en masse pynt, så du er klar til et brag af en temafest.

Temafest – Få inspiration til både udklædning og underholdning  

Når der skal holdes temafester, går vi all in. Til temafester skal der nemlig være et gennemgående tema ved hele aftenen. Når man går all in til temafester, skal alt lige fra pynt til snacks, kostumer og udklædning være gennemtænkt.

Her får du vores bud på sjove ideer til netop din temafest. Vi går igennem kostume og udklædning, cocktails, og så får du også sjove ideer til underholdningen.

Udklædningsfest er for alle

Vælger du at kalde festen for en udklædningsfest, giver du dine gæster frit spil i forhold til kostume og udklædning. Dette er både sjovt for dig og dine gæster. Der kommer til at være et bredt udvalg af forskellige temaer og kostumer, og dette giver dine gæster mere frihed til at vælge lige præcis det, de har lyst til at klæde sig ud i.

Ideer til temafester:

Her er tre klassiske bud på temafester. De er sjove og nemme at finde udklædning og kostumer til, både for mænd og kvinder, og store og små.

  • Superheltetema

Nu er det tid til at klæde dig ud som din yndlingssuperhelt! Om det Superman, Catwoman eller Batman, er helt op til dig. Du skal bare dukke op som din yndlings superhelt eller skurk.

  • Hippiefest

Hippiefesten er lig med flower power. Der skal skrues op for farvepaletten, og udklædningen skal skrige ’Peace, love and harmony’.

En masse farvestrålende og blomstret tøj er helt oplagt til en hippiefest.

  • 80’er fest

Til en stor 80’er fest skal der gang i dansegulvet, hvor disco-dansen og hofterne skal svinges.

Den bedste udklædning til 80’er festen er glitter, glimmer og en hel masse pailletter. Find pangfarverne frem og få touperet dit hår, så det står højt Så er du klar til 80’er fest. 

Pynten er vigtig for temafesten

Husk festpynt! Det sætter gang i stemningen, og så er pynt helt oplagt til enhver temafest. Gå igang med glimmer, guirlander, balloner, lys og farver. Så er der dømt fest og farver!

Gode cocktail bowls til en festlig aften

Til temafester skal vi naturligvis slukke tørsten i noget lækkert. Vi giver dig forskellige bud på lækre cocktails og cocktails bowls, der er helt oplagt til en stor fest. Disse cocktails kan laves med og uden alkohol, så alle kan få lov til at smage lækre og velsmagende drinks.

Sjove lege til temafesten

Ingen temafest uden underholdning og dans. Vi giver dig forskellige bud på klassiske lege, der vil bringe latter og glade smil blandt dine gæster. Det eneste du skal bruge, er enten balloner, stole og en masse god musik, der får hofterne på dansegulvet.

Ballondans

Sådan er legen:

Hver gæst skal have bundet en snor med en ballon om anklen.

Så snart musikken starter, gælder det om at træde alle de andre gæsters balloner i stykker og sørge for, at ens egen ballon ikke bliver trådt på.

Står du med en ødelagt ballon, er du ude af legen.

Personen med en hel ballon ved slutningen af legen har vundet ballondansen.

Dette skal du bruge:

  • Balloner der er blevet pustet op
  • Snor til at binde ballonen om anklen
  • Playliste med de bedste sange til selve ”dansen”

Stoledans

Sådan er legen:

Til stoledansen gælder det om at sætte sig på en stol, når musikken stopper.

Antallet af stole skal altid være én under antallet af deltagere. Er I 10 til stoledans, skal der være ni stole.

Når musikken starter, skal alle deltagere danse rundt om stolene, indtil der bliver stoppet for musikken. Derefter gælder det om at sætte sig på en stol hurtigst muligt, før en anden gør.

Personen der ikke når at sætte sig på en stol, er ude af spillet.

For hvert stop fjerner man en stol, og til slut vil der være to deltagere om én stol - og så er det bare om at finde en vinder!

Dette skal du bruge:

  • Stole: Antallet af stole er altid én under antallet af deltagere
  • Playliste med den bedste musik
  • Musikansvarlig til at starte og stoppe musikken

Stopdans

Sådan er legen:

En musikansvarlig står for at starte og stoppe musikken. Når der afspilles musik, skal der danses. Når musikken stoppes, skal du stoppe med at danse og gå i frys. Dem der ikke når at stoppe, er ude af legen, og sådan fortsætter stopdansen.

Ingen kan forudse, hvornår den musikansvarlige vælger at stoppe sangen, så du skal også være lidt forsigtig.

Stopdansen er sjov, da du både får lov til at vise alle dine gode dansetrin, men samtidig skal lytte godt efter musikken.

Dette skal du bruge:

  • En masse deltagere med godt humør
  • Playliste med alle jeres favoritsange
  • Musikansvarlig til at starte og stoppe musikken

Temafesten der ikke vil blive glemt

Når du har bestemt dig for, hvilken temafest der skal holdes og planlagt pynt og drinks, så kan aftenen kun blive et brag af en god fest. Til slut kan vi kun ønske dig en god fest og en sjov aften med fjollede kostumer og sjove lege.

Åbningstider i din lokale SuperBrugsen

Find butik
Tilbudsavis