Logo
Oktoberfest_topslider_2000x500.jpg
Oktoberfest_topslider_2000x500.jpg

Guldbryllup

Et 50-årig langt ægteskab skal fejres med et guldbryllup

Når man har været gift i 50 år, har man både fejret kobberbryllup, sølvbryllup og alle de mærkedage, der er imellem. Fejringen af guldbrylluppet minder på mange måder om kobber og sølvbrylluppet. Den eneste bærende forskel er, at man nu kan fejre et 50-årigt langt ægteskab og det skal fejres med manér!

Guldbrylluppet skal fejres med æresport, morgensang, morgenbord og musik og fest. Her får du inspiration til, hvordan guldbrylluppet skal afholdes.

Ægtepar.jpg

Æresport er en gammel guldbryllupstradition

Æresporten er et vigtigt symbol på guldbrylluppet. Det er med til at symbolisere kærlighed efter mange års ægteskab. Skjoldet på æresporten placeres midt på rammens øverste bjælke.

Den typiske farve på skjoldet er enten blåt eller rødt, og der står typisk også navnene på parret og årstallet på hvornår de blev gift. Æresporten placeres på fordøren ind til ægteparrets dør, og der bliver både pyntet med blomster og guirlander. Man kan både købe et færdigt skjold, eller man kan selv stå for udsmykningen.

rabarber-brownie-03.jpg

Tip:

Vil du gøre det mere personligt? Så kan du og familien begive jer ud i at finde et flot stykke træ, der både skal males og skrives på. Det er typisk børnene af ægteparret eller familien, der laver æresporten.

Dagen starter ved æresporten

Familien og gæster mødes ved æresporten om morgenen. Man mødes oftest mellem kl. 08.00 og kl. 09.00, hvor guldbryllupsparret bliver vækket med musik og sang. En gammel skik siger, at ægteparrets sko er forgyldte og med blomster i. Der er husfred i den ene sko og brændende kærlighed i den anden sko. Tradition tro, skal ægteparret tage skoene på og danse brudevalsen.

Morgenbord

Familien og venner samles til morgenbord, hvor der serveres lækkert morgenbrød, kaffe og kage. Derudover skal der også sørges for, at der er livemusik, som kan sætte gang i stemningen. Dette skal være en morgen, hvor der bliver kredset om ægteparret, og hvor deres store dag fejres med manér.

speltsconescopy.jpg

Tip:

Står du selv for morgenbordet, så kom gerne de små anretninger i mindre portioner, sådan undgår du madspild.

Dadler_2000x500.jpg

Gør noget ekstra ud af guldbryllupsdagen

Spar ikke på pynten på guldbryllupsdagen – Gør noget ekstra ud af det.

Bestik til morgenmad kan være i guld, og derudover kan der pustes balloner og sættes lys og pynt, som kan være i guld.

Guldbryllupskort og taler

Guldbryllupsparret fortjener alverdens opmærksomhed, og det skal ikke bare regne med guldbryllupskort, men sørg for, at der også bliver holdt taler på ægteparrets store dag. Det vil ægteparret bestemt synes godt om.

Guldbryllupsfest

Har ægteparret mod på det, kan der arrangeres en fest for guldbryllupsparret. Det kan både være en hyggelig fest med de tætteste eller den helt store fest, hvor der skal svinges hofter.

Find din nærmeste SuperBrugsen

Skal du nå at handle til morgenbordet eller finde det perfekte kort til brylluppet? Så find din nærmeste SuperBrugsen her, og se de gode tilbud i vores tilbudsavis.

Find butik
Tilbudsavis