De 10 grillbud

Hvis du er begynder i grillens vidunderlige verden, er der nogle ting, du skal vide, inden du går i gang. Man bliver nemlig ikke grillmester af at sætte ild til nogle kul. Det kræver håndelag og respekt for både mad og omgivelser. Men det er heldigvis nemt, når man starter med vores gode råd.

Kul er ikke bare kul

Varmekilden i din grill er væsentlig for det, du skal grille. Brug briketter, hvis du vil have jævn varme over lang tid. Fx til en steg eller hvis du har mange ting, der skal på grillen. Trækul er gode til mindre stykker kød eller hvis du skal grille i kort tid, for de brænder hurtigt ud. Kul giver dog samtidig en mere røget smag. Gasgrillen er nem og hurtigt klar. Den kan bruges til alt, og så kan den holde den ønskede temperatur i lige præcis den tid, du har brug for.

Engangsgrill med omtanke

Engangsgrillen er smart, hvis du skal have en grill med på farten. Men brug den med omtanke. Griller du på udebane, så tag hensyn til andre og husk at rydde op efter dig. Pas på, hvad du stiller grillen på. Den kan let ødelægge en græsplæne. Og efterlad aldrig en engangsgrill på jorden og slet ikke i sandet. Sand bliver i øvrigt meget, meget varmt under en engangsgrill, så vær forsigtig, når du er færdig med at grille.

Brug gasgrill på altan

Røg fra gasgrill generer naboerne mindre, og du har mere kontrol over varmen til både kort- og langtidsstegning. Pas på røgen, som let kan trække ind i andre folks lejligheder. Hold øje med vindretningen og grillens placering i forhold til gæster og naboer, når du tænder op.

Husk godt grej

Køb en god kvalitetsgrill. Det fortryder du aldrig. Gode grilltænger og adskilte fade til råt og grillet kød er også et must. Grillstarteren sparer tid og øger sikkerheden ved optænding. Og så kan du ellers begynde din samling af uundværlige grilltilbehør. Bagesten, røgeovn, stegetermometer osv. Det er svært at stoppe, når man først er blevet bidt af grillen.

Brug gode råvarer

Som med al anden madlavning er råvarernes kvalitet udgangspunktet for måltidets kvalitet. Men da meget grillmad bliver tilberedt ved høj varme i kort tid, er råvarekvaliteten ekstra vigtig. En sej bøj er stadig sej, selvom den er grillet. Prøv også SB Slagterens grillpølser. Det er svært at gå tilbage til almindelige pølser bagefter.

Hold styr på hygiejnen

Du rører mere ved grillmad end ved almindelig madlavning, så vask ofte hænder. Griller du på stranden eller et andet sted uden adgang til rindende vand, så husk håndsprit. Men lad det tørre inden du arbejder videre. Gennemsteg fjerkræ, vildt, stiksaltet, marineret og hakket kød, og hold råt og stegt adskilt. Læs vores artikel om hygiejne her.

Respekt for kødet

Salt bøffen i god tid, inden du griller. Det fremhæver smagen og giver en mere mør og saftig oplevelse. Undgå meget kraftig fedtkant, da fedtet smelter og drypper ned i grillen. Det giver flammer og dit kød bliver brændt i stedet for grillet. Bøffer skal vendes så lidt som muligt. Pølser skal derimod vendes hele tiden – ellers sprænger de.

Brug varmen optimalt

Der kan være masser af varme tilbage i din grill, når du er færdig med kød og grøntsager. Brug den til desserten. Grillede frugter med et drys vaniljesukker og en skefuld is er en lille himmerigsmundfuld. Hvis du er mere avanceret kan du også bage desserter i grillen. Der er mange muligheder.

Genbrug briketter

Dæk de brugte briketter til, når du er færdig. Det slukker briketterne og de kan ofte bruges igen suppleret med nye. Næste gang, du griller, skal du bare huske at lægge de brugte briketter i toppen af grillstarteren og de nye i bunden. Så tænder de alle sammen jævnt.

Vær gæstfri

En tændt grill dufter i hele nabolaget, og det dufter godt. Der findes ikke en bedre invitation til at hygge med naboer, venner og hvem, der ellers måtte kigge forbi. Grillen er et samlingspunkt, og den er fremragende til fx sammenskudsgilde, fordi du kan grille næsten hvad som helst. Rigtig god grillfornøjelse!

Få en god grillstart i din nærmeste SuperBrugsen

Hos SuperBrugsen kan du finde et stort udvalg af produkter til grilsæsonen. Vi har alt fra engangsgrill og kul til lækre kvalitetspølser og græntsager. Find din lokale SuperBrugsen ved at klikke her. Er du på jagt efter gode varer til grillen, så kan du læse vores tilbudsavis her. Tilbudsavisen indeholder inspiration, et udvalg af aktuelle varer til en god pris – og gode tilbud lige nu.


FAQ om en god grillstart

Hvad skal man bruge til grillen?
For at starte en grill op, så skal du selvfølgelig have det tænde den. Kul til en almindelig grill, og gas til en gasgrill. Dernæst skal du finde ud af hvad du gerne vil tilberede på grillen, f.eks. kød, grøntsager eller noget tredje. På den måde får du en god grillstart.

Hvad kan man tilberede på en grill?
Man kan tilberede rigtig mange forskellige ting på en grill. Alt fra pølser og majskolber til brød og kyllingefilet. Find flere grill-venlige opskrifter ved at klikke her.

Hvordan tænder man en grill?
Stil grillen på et fast underlag og i god afstand til brændbart materiale. Hvis det er en kulgrill, lægges briketter eller kul i bunden af grillen som en pyramideform, herefter hældes meget lidt tændvæske over. Når væsken er trukket ind i kullet eller briketterne, kan du tænde op for grillen.

Hvor lang tid tager det at tænde en grill?
Det tager cirka 15 minutter at tænde en grill. Hvis du derimod bruger en grillstarter, så går det markant hurtigere. Det afhænger som altid hvor meget kul, grillens størrelse samt hvor meget mad du ønsker at tilberede.

Hvad er indirekte varme på en grill?
Indirekte varme på en grill betyder at man har placeret kullene i hver sin side af grillen, og at maden tilberedes mellem kullene – altså i midten.

Hvor kan man købe tilbehør og andet til grillen? 
I SuperBrugsen finder du et stort udvalg af grilltilbehør, kød og grøntsager til grillen. Dermed kan du få en god grillstart. Find åbningstider og din nærmeste SuperBrugsen  lige her.