Julefrokost

Årets julefrokost er hjerternes fest

Julen er hjerternes fest, hvor humøret er i top, julemusikken er på fuld skrue og vi går all-in på julemad og julebag. Der er intet bedre end god julestemning. Juletiden er nemlig samlepunkt for venner og familie, og hvert år skal der afholdes julefrokoster, som er med til at runde året af.

Til årets julefrokost skal der både planlægges julemenu og festlige indslag. Vi guider dig til årets bedste julefrokost – hent inspiration til julemad, julepynt og juleunderholdning her.

risalamande til julefrokost
julemenu med æbleskiver

Hvad er den traditionelle julemenu?

Jul er lig med god mad og rigtig meget af det. Vi giver dig madidéer til julemenuen, der ikke vil skuffe nogen.  Den perfekte julemenu består både af flæskesteg, brunede kartofler, and, gløgg og risalamande. Vi giver dig vores bud på en lækker, smagfuld og farverig julemenu.

Inspiration til den lækreste julemenu

Den perfekte julemenu skal bestå af lidt af det hele, og her får du opskrifter på de helt klassiske retter til julemenuen, som bestemt ikke skuffer nogen.

inspiration til julemiddag

Ingen julefrokost uden gløgg

Årets julefrokost skal ikke være uden gløgg. Vi guider dig til den helt klassiske gløgg og andre spændende juledrikke med og uden alkohol.

ingen julefrokost uden gløgg

Den klassiske julegløgg er blevet peppet lidt op i denne julegløgg med kant. Den smager som den plejer, men har fået tilføjet havtorn, lakridsgranulat og appelsin - og det gør den kun bedre.

Det er ikke kun de store, der skal have lov til at drikke gløgg. De små kan få lov til at slukke tørsten i børnegløgg, der har en lækker smag af solbærsaft og æblemost.

Har I ikke prøvet en hvid gløgg endnu, skal I prøve krydret hvid gløgg med æblemost, og I bestemmer selv, om der skal alkohol i eller ej.

Er I mange til årets julefrokost, så prøv en  julesangria eller vinterpunch. De er ideelle til større selskaber, og så er de rigtig gode til at læske ganen.

krydret hvid gløgg med æblemost

Julebag – Ekstra forkælelse til den søde tand

Julen er ikke blot hjerternes fest, det er også mavernes fest, og især den søde tand skal forkæles – også til årets julefrokoster.

Vi giver dig bud på lækre søde sager, der er helt perfekt til julen.

julebag og julekys
  • Julekys – Prøv disse lækre hjemmelavede flødeboller med marcipanbund.
  • Brunkager – De helt klassiske brunkager er gode, men de sprøde hjemmebagte brunkager er bedst.
  • 1 dej 3 småkager – Her får du lidt af hvert. Én dej bliver til både nøddekager, chokoladenøddekager og dobbelt chokoladekager. Denne opskrift må du ikke gå glip af.
  • Æbleskiver med flormelis og syltetøj. Når det er tid til æbleskiver, så kan du være sikker på, at der er gang i råhyggen.

Skru op for julepynten

Der er heller ingen julefrokost uden flot og farverig julepynt. Julepynten kan hele familien stå for – I kan f.eks. samles om juleklip og klister.

Husk guirlander, julekrans, julekugler, kalenderlys, nissehuer og hav selvfølgelig juleplaylisten klar - så kan det kun blive en hyggelig dag.

Underholdning for store og små til årets julefrokost

Julen er ikke kun juleklip, overspisning og råhygge. Her får du bud på, hvilke festlige og underholdende indslag, du kan flette ind i årets julefrokost.

brune kartofler til julefrokost

Pakkeleg – En rigtig juleklassiker der passer til enhver julefrokost

Pakkespil, gaveleg og pakkeleg – kært barn har mange navne. Pakkelegen er en rigtig juleklassiker, og det er sjældent man er til julefrokost uden pakkeleg.

Hvad skal man bruge i en pakkeleg?

  • Gaver
  • Terninger
  • Raflebæger
  • Stopur

Hvordan er reglerne nu?

  • Hver gæst har en gave med til pakkelegspuljen
  • Alle gaver skal på midten af bordet
  • 1-2 raflebægere går på omgang
  • I første runde starter man med at tælle 6’ere. Dem der slår 6’er må tage en gave fra bordet.
  • Når alle gaverne er fordelt, starter anden runde. Her skal man bruge stopuret. En person ved bordet sætter stopuret til. Når man slår en 6’er i anden runde, får man lov til at tage en gave fra en af de andre gæster.
  • Når tiden er gået og stopuret ringer, er pakkelegen slut, og så er det tid til at pakke gaver ud.

Vi ved alle, at pakkelegen sætter gang i stemningen, så der er ikke andet end at sige end; sæt i gang!

frisk servering til julefrokosten
krydret hvid gløgg med æblemost

Gæt en julesang – Skru op for stemningen med musik

Man kan aldrig komme galt afsted med en god gammeldags musikquiz. ”Gæt en sang” er både nemt, sjovt og kommer i mange variationer – men den hyggeligste variant må uden tvivl være ”Gæt en julesang”!

Hvad skal man bruge i ’Gæt en sang’?

  • Playliste
  • Papir
  • Kuglepen
  • Præmie til vinderen

Hvordan er reglerne nu?

  • Toastmaster eller gæst har færdiggjort en playliste med julesange
  • Der bliver spillet ca. 15 sek. eller mere af hver sang
  • Hver deltager skriver deres bud på sangen og evt. kunstner
  • Deltageren med flest rigtige svar vinder præmien

”Gæt en sang” kommer i mange forskellige udgaver, og du bestemmer selv, om I skal peppe musikquizzen lidt op. Det kan være, at I skal nynne 20 sek. af hver sang i stedet for at høre den. Det er helt op til jer.

God fornøjelse!

risengrød til julemiddagen

Juletilbud og åbningstider i julen

Skal du nå alle juletilbud, så slå dig løs i vores avis. Avisen indeholder inspiration, et udvalg af aktuelle varer til en god pris – og gode tilbud lige nu.

Klik på knappen og se, hvor du kan handle i julen og se alle SuperBrugsens åbningstiderne i julen lige her.