Se hvad vinen er god til...

Vi har gjort det nemt for dig at vælge vin

Du skal bare vide, hvad du skal ha´ at spise.

I butikken bliver du mødt af et simpelt skilt på hver eneste vinflaske – et skilt der gør det let at finde vej til den rigtig god vinoplevelse. Skiltet fortæller, hvad vinen er god til. Ikke dermed sagt, at den ikke egner sig til andet, men du går i hvert fald ikke galt i byen, hvis vi har skrevet ”God til bøf”. Så ER den god til bøf. 

undefined


God til bøf
En god bøfvin er kendetegnet ved sin struktur, dybde samt tyngde. Om bøffen er stegt, grillet eller serveres som steg er mindre vigtigt. Tilbehøret afgør vinvalget. Vælg cabernet sauvignon til engelsk bøf og tournedos. Vælg oversøisk shiraz til bøf bearnaise og argentinsk malbec til hakkebøf.

undefined


God til lam
Gå efter en vin med solmoden frugt og krydderi. Vælg syrah fra Nordrhône eller vin fra Ribera del Duero til lammekølle. Vælg côtes-du-rhône, chateauneuf-du-pape eller chianti til lam med rosmarin og hvidløg. Til grillstegt lam vælges shiraz fra Australien eller syrah fra Languedoc og Sydafrika.

undefined


God til kylling

Tilberedning og tilbehør er afgørende for valg af vin. Vælg hvidvin på riesling-druen til grydestegt kylling og fadlagret chardonnay eller en blød oversøisk merlot eller zinfandel til grillstegt kylling. Vælg pinot noir alternativt pinot gris til coq au vin. Vælg gewurztraminer til karry kylling.

undefined


God til gris
Gå efter en frugtig vin gerne med let sødme. Vælg oversøiske chardonnay vine til svinemørbrad i fad. Zinfandel, primitivo eller shiraz til spareribs med BBQ-sauce. Ribera del Duero til skaftkoteletter. Ung rød rioja til stegt flæsk. Riesling til frikadeller med stuvning og vin fra sydrhône til flæskesteg.

undefined


God til simremad
Simremad braiseres typisk med vin, øl eller bouillon. Det lange ophold i gryden intensiverer smagen og kræver vin med dybde, dog afhængigt af rettens syre. Gå efter pinot noir til boeuf bourguignon og coq au vin, en krydret sydfransk eller rioja til braiseret lam og en syrefrisk barbera til osso buco.

undefined


God til fisk
Til magre fisk serveres lette, tørre hvidvine med frisk frugtsyre f.eks. chablis, grüner veltliner, pinot grigio og sauvignon blanc. Fede fisk eller fisk med cremede saucer med fløde eller smør, kræver fyldige vine f.eks. californisk eller sydafrikansk chardonnay, pinot gris eller årgangschampagne.

undefined


God til skaldyr
Til skaldyr som f.eks. rejer, blåmuslinger og krabber serveres lette, friske hvidvine f.eks. chablis (chardonnay) og sancerre (sauvignon blanc), mens moules marineres kræver fyldig riesling. Til hummerbisque og søde skaldyr samt kammuslinger serveres kraftige vine f.eks. fadlagret chardonnay, pinot gris og viognier.

undefined


God til pasta

Nyd en ung saftig rødvin til pasta f.eks. valpolicella, chianti, montepulciano d’abruzzo. Cremede pastaretter fungerer fornemt med hvidvin f.eks. chardonnay, soave eller verdicchio. Pasta med pesto med sauvignon blanc og barbera. Pasta med laks med en cremet chardonnay og pasta med skaldyr med spumante.

undefined


God til grill

Tænk oversøisk vin til grillmad. Grill-stegningen giver kødet en mere intens, røget og sødmefuld smag. Vine med fadlagring fungerer generelt godt til grillet mørkt kød. Bruges BBQ sauce er en hvidvin på riesling med let restsødme et godt valg. Grillet fisk f.eks. laks er fornem med fadlagret chardonnay.

undefined


God til and
Klassisk andesteg kræver stor hensynstagen til tilbehøret. Sødt og surt i tilbehøret stjæler nemlig fokus fra vinen. En varm, krydret vin er ofte at foretrække f.eks. amarone, chateauneuf-du-pape eller zinfandel. Berberi andebryst klarer sig fornemt med en klassisk bordeaux fra en varm årgang.

Tips & Tricks fra SB Vinhandel
Se alle tips her
Tilmeld dig tilbud og information fra SuperBrugsen

Vil du have de nyeste tilbud og information om nyheder, konkurrencer og meget andet på SMS? Så tilmeld dig her.

Nærmeste butik

Find en butik i nærheden