Premium kød

· af SuperBrugsen

På åbne vidder så langt øjet rækker går de og tygger drøv på rigelige mængder saftigt grønt græs. Okserne, der bliver til noget af verdens bedste oksekød.

Vi er i Australien, hvor farmerne har opdrættet kødkvæg i over 200 år, så de ved, hvad de har med at gøre. Der bliver lagt stor vægt på, at kvæget lever et sundt, naturligt liv. Blandt andet dier de små kalve hos deres mor i ni måneder. Okserne består primært af racerne Hereford, Angus og Shorthorn og kødet kommer kun fra stude (hanner). De slagtes, når de er ca. 2 år gamle. Så har de nemlig opnået den optimale fylde, kødstruktur og smag. 

Det gode liv smages
Udover de gode livsbetingelser for dyrene, spiller kødets modningstid også en stor rolle for Premiums unikke kvalitet. Efter slagting hænges kødet til modning i 24 timer. Bagefter bliver det skåret op og langsomt modnet på en særlig skånsom måde ved lav temperatur i 40 dage, hvor traditionelt oksekød kun hænger ca. 16 dage. Denne lange modningsproces gør kødet særlig lækkert og sikrer unik mørhed og smag. 

Kvalitet kan ses med det blotte øje
Fedtmarmoreret oksekød er et tegn på god smag og mørhed, så vælg derfor altid bøffer der ser sådan ud.  Premium oksekød kommer fra de absolut bedste udskæringer fra studen. Det er okseinderlår, culotte, cuvette, oksefilet, marmoreret oksefilet, mørbrød og tyksteg. 

Kontrolleret som var det dansk
I samarbejde med myndighederne bliver der stillet de samme strenge krav til producenter af Premium kødkvæg i Australien, som der gør til danske kødproducenter. Det betyder, at alt Premium kødkvæg kan spores tilbage til den enkelte producent, og at Premium kødkvæg selvfølgelig ikke har fået hverken vækstfremmere eller forebyggende medicin. 

Fra de møreste stege til hakkebøffer

undefined

Tilmeld dig tilbud og information fra SuperBrugsen

Vil du have de nyeste tilbud og information om nyheder, konkurrencer og meget andet på SMS? Så tilmeld dig her.

Nærmeste butik

Find en butik i nærheden